onsdag den 13. februar 2013

Tadaa! Cubes!

Her er resultatet af mandag aftens nørkling: 3 fine cubes i skønne farver! 

Jeg har brugt Søstrenes Scrap-ark, murer-snøre fra Stark og en enkelt træperle - også fra Søstrene Grene. Derudover er der selvfølgelig brugt saks, lineal, passer (sådan en tror jeg ikke jeg har brugt siden folkeskolen!!), lim og en nål.

Jeg vil rigtig gerne dele med jer hvordan jeg har gjort, men jeg kan altså ikke lægge skabeloner og prints ud. Så det er bare igang med de rette vinkler og milimeter-præcission! :)

Ved alle tre gælder det, at jeg har aftegnet formerne (Lav skabeloner til de forskellige dele til at starte med!) og klippet ud med "flapper" på en eller flere af siderne, så der er noget at lime dem sammen af. Jeg tog en del af gangen, klippede og limede efterhånden, og på den måde kunne jeg også regne ud og se hvor mange "flapper" jeg skulle bruge på hver enkelt del. Er det til at forstå? For at få et helt skarpt buk til flappen, kan du ridse i folden med en nål (eller den spidse ende af passeren). 
Inden jeg lukker cuben helt, skal snoren lige på plads. Ganske enkelt med en knude i den ene ende - indeni cuben. 

Den diamantformede er lavet af 4 firkanter og 8 trekanter.
Den pyramideformede er lavet af 4 trekanter.
Den store er lavet af 12 femkanter.
 - find selv på flere kombinationer! Der er masser af muligheder :)

Det er lidt af et pillearbejde, især når man skal sætte den sidste del på! Jeg brugte en nål til at lirke flapperne på plads og meget forsigtige hænder.. There is no easy way!
Jeg synes det var sjovt og hyggeligt at klippe-klistre og lege arkitekt, og spændende at lege med farvesammensætningen. Jeg er vild med resultatet! Nu hænger de og pynter i stuen i armen på vores "arche"-agtige lampe.







Har du lyst til at prøve, så link gerne til et billede! Jeg vil elske at se hvordan dine ser ud!
Skriv for SOS - jeg vil forsøge at svare asap :)

2 kommentarer:

  1. Hej Ane
    Hvor ser det fint ud :-) Fik du trafik på din blog i går?

    KH K

    SvarSlet
  2. Tak!
    Ikke så meget egentlig.. Ikke mere end når jeg selv slår link op på fb..

    SvarSlet